Hvor
blev de af ?
-En
status over de
sidste 86-vogne
BM
86.10 og BM 86.26 står hensat
på værksted Sundland og afventer deres skæbne i juli 1997.
Det
er nu 1½ år siden at NSB udrangerede de sidste 86-motorvogne efter mere
eller
mindre pres fra såvel lokomotivpersonalet, som fra passagererne der var
stærkt
utilfredse med vognenes efterhånden noget gammeldags standard. I den
mellemliggende periode har der imidlertid været meget stille omkring
dette
materiel, selvom interessen for at overtage en eller flere vogne har
været
stærk fra mange jernbaneklubber.
I
den sidste tid bestod det driftsklare materiel af vognene 86.22, 86.24
og
86.26, mens en del andre vogne har været hensat med større eller mindre
fejl.
BM 86.24 som driftsreserve i
Kristiansand i juni 1995. På dette tidspunkt blev kun Arendalbanen fast
trafikeret med 86-materiel, der havde nærmeste værksted i Kristiansand.
En
del andre vogne har endvidere været disponeret af forskellige
foreninger, nogle
driftsklare, andre ikke.
Allerede
kort tid efter at den ordinære drift med 86-materiel ophørte ved
overgangen til
sommerkøreplanen 1996, besluttede NSB at sætte materiellet til salg. I
starten
havde man tilsyneladende satset på at sælge vognene til regulær drift i
eksempelvis Østeuropa eller lignende steder. På et tidspunkt var et
foretagende
under Kulturby 96 der kaldte sig Amagerbanen, og som ikke må forveksles
med den
“Jernbane-Klubben Amagerbanen” som vi kender, interesseret i at
overtage et
antal vogne til kørsel på Amagerbanen under kulturby-året. Sagen endte
senere
med at Jernbane-klubben Amagerbanen kørte som entreprenør for det
første
foretagende, og salget blev således ikke aktuelt.
Efterhånden
som tiden gik fik NSB flere forespørgsler fra jernbaneklubber der var
interesserede i at overtage en eller flere 86-vogne, men man mente
stadig at
vognene kunne sælges til en eller anden form for “markedspris”, og
jernbaneklubberne blev holdt hen. Samtidigt var man fra NSB’s side lidt
vel
trætte af den måde enkelte af de klubber der havde lånt vogne af NSB
forvaltede
dette materiel. I flere tilfælde blev materiellet ikke vedligeholdt og
når det
så ikke kunne mere blev det repareret på NSB’s regning.
I
løbet af foråret valgte NSB endeligt at trække alle sine vogne “hjem”
for
derefter at sælge dem på auktionslignende vilkår. Vognene blev for de
flestes
vedkommende placeret på værksted Sundland’s område ved Drammen mens man
ventede
på at gennemføre auktionen. Sundland er også stedet hvor NSB normalvis
placerer
sit materiel umiddelbart inden det skal afhændes, da det dels er i
Drammen at
salgsfunktionen fysisk er placeret, og dels er det værksted der ligger
nærmest
NSB’s normale ophugger i Hokksund.
Dette
betød at alle andre jernbaneklubber end Norsk Jernbane-Klub og Nordisk
Jernbane-Klub, der begge har overtaget sine vogne officielt med
tilhørende
papirer i sin tid, har måttet vinke farvel til sit 86-materiel. Alle
har dog
haft muligheden for at byde på materiellet og flere har da også
benyttet sig af
muligheden.
De
86-vogne der er blevet udbudt til salg på denne måde er:
BM
86.10
Tidl. driftsvogn
BM
86.11
Tidl. disponeret af
Arendalbanens Venner
BM
86.12
Tidl. disponeret af Nye
Numedalsbanen
BM
86.15
Tidl. driftsvogn
BM
86.20
Tidl. driftsvogn
BM
86.24
Tidl. disponeret af
Arendalbanens Venner
BM
86.26
Tidl. driftsvogn
BFS
86.92 Tidl.
disponeret af Nye
Numedalsbanen
BFS
86.94 Tidl.
disponeret af Nye
Numedalsbanen
BFS
86.98 Tidl.
disponeret af Arendalbanens
Venner
BFS
86.99 Tidl.
disponeret af Arendalbanens
Venner
Bemærk
at 86.22 var driftsvogn til det sidste, men overgik derefter til NJK,
der har
fået lov at beholde den, samtidigt med at 86.24 overgik til
Arendalbanens
Venner, der har måttet aflevere den igen. Udover dette materiel var NSB
også
ejer af BM 86.19 der har været disponeret af A/S Valdresbanen, men som
efter et
omfattende hærværk på Eina station, ikke er blevet vurderet værd at
sælge til
andet end ophug, samt BFS 86.93 der har været stationeret i
Neslandsvatn som
brandudrykningsvogn, men blev besluttet ophugget tidligere i år.
Desuden
disponeres BM 86.13 af banetjenesten, der stadig anvender den. Faktisk
har man
for nyligt taget kontakt til NJK om mulig bistand til et eventuelt
større
eftersyn af denne vogn.
86-vognenes
sidste faste bastion var Arendalbanen, hvor de blev brugt frem til
banen blev elektrificeret. Her står BM 86.26 foran remisen i Arendal,
mens BM 86.20 er på vej ind på stationen som et af dagens tog fra
Nelaug.
NSB’s
omgang med materiellet har i øvrigt været noget lemfældig i de 1½ år
der er
gået. Bl.a. har man haft parkeret 86.15 og 86.20 i en tunnel til
Fagervika i
Trondheim, i øvrigt sammen med museumslokomotivet Di3.602 ( den første
Di3’er
), således at disse vogne er inventarmæssigt fuldstændigt ødelagt af
råd og
fugt. Stort set alle de øvrige vogne blev i forsommeren trukket til
værksted
Sundland ved Drammen hvor de blev hensat uaflåste og med flere døre og
vinduer
stående åbne.
NSB
gennemførte den omtalte auktion i begyndelsen af september måned, og
efter en
del forhandlen frem og tilbage fik man solgt følgende vogne:
BM
86.10, BM 86.12 og BFS 86.94 til A/S Valdresbanen
BM
86.11, BM 86.24 og BFS 86.99 til Arendalbanens Venner
BM
86.26 og BFS 86.92 til Nye Numedalsbanen
Siden
auktionen er der så sket det at 86.15 og 86.20 er blevet trukket ud af
deres
skjul i tunnelen ved Trondheim, og forventes snart trukket til Sundland
for
videre klargøring til ophug.
A/S
Valdresbanen har købt 86.19 på trods af dens miserable tilstand, da man
tidligere har brugt en del ressourcer på forskellige reparationer af
denne
vogn.
Man
har derfor købt vinduerne fra 86.15 direkte fra ophuggeren, efter
aftale med
NSB for at anvende disse til en istandsættelse af vognen.
Heldigvis
kan man stadig opleve aktive 86-motorvogne. Her er det Valdresbanens BM
86.12 der sammen med Nordisk Jernbane-Klubs BM 86.28 og BDFS 86.76
klargøres på Værksted Grorud ved Oslo til en særtogskørsel Oslo - Dokka
i juli
2007.
Denne artikel
er oprindeligt skrevet til Nyt fra Nordisk Jernbane-Klub nr. 48 fra
december 1997, i anledning af at NSB skilte sig af med sine sidste
BM.86- og BM.91-motorvogne og de tilhørende styrevogne.
Desuden har
artiklen været bragt i Arendalsbanens Venners medlemsblad.