www.christianbruun.dk

Danmark i 00'erne

I det nye årtusinde var godstrafikken blevet givet fri, og nye aktører dukkede op. IKEA begyndte selv at transportere produkter fra Sverige til Tyskland gennem Danmark via selskabet IKEA Rail, hvis tog her ses ved Kalvebod med en TGOJ T66 som trækkraft.

De danske privatbaner begyndte at køre lokal godstrafik i samarbejde med DSB Gods og efterfølgeren, Railion. Her er Lollandsbanens MY-lokomotiv, M38 under udkørsel fra Næstved med godstog til Nakskov.

Lemvigbanen begyndte at køre først til Herning og senere til Struer, og måtte endda leje trækkraft hos Østbanen. Her er VLTJ's godstog under indkørsel til Holstebro med VLTJ MX 26 og ØSJS M41 som trækkraft.

Y-togene kørte trofast ved alle privatbanerne også efter årtusindeskiftet. Her krydser et Y-tog på vej til Thyborøn med indlejede ØSJS M41 med et godstog fra Cheminova i Rønland.

Privatbanerne udskiftede dog i stor stil de ældste Y-tog i løbet af årtiet. Hornbækbanen var en af de første til at købe nyt med indkøbet af et Desiro-togsæt fra Siemens. Her er togsættet ankommet til Grønnehave på leveranceturen.

DSB blev opsplittet i Gods og persontog, men i starten af årtiet var det stadig ét selskab. EA 3003 er her på vej gennem Slagelse med et godstog.

I forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, fik man behov for to-strømslokomotiver, og DSB bestilte 13 EG-lokomotiver til denne opgave. Her står nyleverede EG 3102 på maskindepotet i København.

At godstog kunne køre elektrisk hele vejen fra Sverige til Tyskland, og at landsdelstrafikken var blevet overtaget af togsæt, betød at MZ-lokomotiverne begyndte at følge rundsnuderne ud af driften. Her er to MZ4-lokomotiver ankommet til Nykøbing F med 5 MZ3-lokomotiver, der skulle hensættes der.

IC3-togene er i 00'erne standardtoget til lidt længere distancer næsten overalt. Her krydser to sæt i Give, mens en enkelt passager og togets personale trækker frisk luft i ventetiden
.

IC3 fik i lighed med resten af materiellet nye farver, hvor blå og grå blev gennemgående farver. Her er nye og gamle farver koblet sammen i Fredericia.

MR-togene, der først blev hvide og røde, og derefter blå og grå, blev så småt afløst af nyere tog. DSB valgte at lease Siemens Desirotog, der fik litra MQ til Svendborgbanen, og senere også til regionaltrafikken på Fyn. Her mødes MR og MQ i Ringe.

Et MR-tog i de nye farver gør står klar til afgang i Kolding.

Trafikken domineres efterhånden af togsæt. Her holder IR4, IC3 og MQ i Fredericia.

Flagskibet skulle dog være IC4, men talrige problemer gjorde at de selv ved årtiets ende kun var kommet sparsomt i trafik. Et sæt ses her ved Ørestad som lyntog Kastrup - Aalborg.

Miljøet kom mere og mere i søgelyset. Her et skilt i Holbæk, der skal huske lokomotivførerne på at standse motorene, når tog holder i længere tid, men som vel også kan passe på mange andre forhold i DSB !

Selvom togsæt blev dominerende, gjorde lokomotiver og vognmateriel stadig god fyldest. I perioder var der materielmangel, og man måtte køre med hvad man havde, som det ses her på Lillebæltsbroen, hvor et Interregionaltog Fredericia-København er oprangeret med en styrevogn, et antal liggevogne, og en EA'er.

Broer og rigtige tog er altid et godt motiv. En EA'er er her på vej over lavbroen over Storebælt med nattoget H. C. Andersen.

H. C. Andersen blev Danmarks sidste rigtige internationale tog, der ikke køres af togsæt, efter at dagtoget mellem Århus og Prag blev nedlagt. Toget ses her på vej ud fra Fredericia efter en ME'er en dejlig solskinsmorgen.

Tyske ICE-dieseltogsæt fandt til gengæld vej til Danmark i EC-løb mellem Berlin/Hamburg og Århus/København. Her er et BR 605-togsæt ankommet til København H.

Med den faste forbindelse over Øresund blev Malmö og København forenet i et fælles regionaltogssystem med egne togsæt, Øresundstog. Her er to sammenkoblede sæt fotograferet ved Ørestad på vej mod København.

Noget mere charme var der trods alt over de "rigtige" internationale tog, der blev færget over Øresund. Her er MZ 1457 ved at hente nattoget fra Oslo/Stockholm ud fra M/F Aurora af Helsingborg, for at køre toget det sidste stykke til København H.

Efter etableringen af den faste forbindelse over Øresund blev København til gengæld koblet på X2000-nettet, i første omgang via selskabet LINX, der forbandt de tre skandinaviske hovedstæder med egne X2000-togsæt. Senere tog SJ over, og København og Oslo mistede direkte forbindelse.

Persontrafik blev også udbudt i 00'erne, og DSB mistede trafikken i Midt- og Vestjylland, hvor Arriva tog over. Her ankommer et af Arrivas LINT-togsæt til Hammerum.

Også sporarbejder begyndte at blive udbudt, og mange nye aktører kom på banen. Her er det det tyske firma Wiebe, der er i gang med sporudskiftning i Fredericia.

DSB havde ikke opgivet drømmen om dobbeltdækkervogne, og da de Schweiziske forbundsbaner havde overskud af dobbeltdækkermateriel i begyndelsen af årtiet, lejede DSB et antal vogne, der blev brugt i Interregionaltog med en EA i hver ende. Her ses sådan et tog mellem Slagelse og Forlev.

Senere fik DSB "egne" dobbeldækkervogne af tysk standardmodel. Her som regionaltog mellem Tølløse og Hvalsø.

De gamle Bn-vogne blev dog i trafikken i hele årtiet, og blev frisket op med mørkeblå folie, så de ikke så så slidte ud. Det blev dog kun værre, efterhånden som folien blev slidt ! Her er ME 1501 ankommet til Nykøbing F med et regionaltog, og Lollandsbanens IC2-tog står klar til at befordre folk videre til Lolland.

På et tidspunkt blev to ME-lokomotiver malet helt røde som forsøgsdesign. Den endelige udformning blev blå med rødt bomærke i stedet. 1511 ses her på Østerport i den røde farve.

Rød leder tankerne hen på S-togene. De "gamle" S-tog fra 60'erne og 70'erne forsvandt i løbet af årtiet helt fra trafikken, og måtte næsten alle lade livet på Holbæk Havn, hvor de blev skåret op.

ASEA-S-togene, der var leveret i 80'erne forsvandt også. De kom aldrig til at fungere rigtigt godt, og var for få i antal til at være rentable. Et sæt gør her ophold på Nørrebro i snevejr.

S-togene fra 90'erne blev i løbet af 00'erne leveret i store antal, og overtog fuldstændigt al S-togstrafik. Her er et sæt på vej ud fra København H.

De lange tog med enkeltakslede vogne lader sig vanskeligt skille, men når bare man har tilstrækkeligt mange løftebukke, er det heller ikke noget problem. Foto fra S-togs værkstedet i Høje Taastrup.

MZ forsvandt fra persontrafikken. Ved opsplitningen i Gods og person, blev de fleste dedikeret godstrafik, men DSB beholdt nogle maskiner til persontrafik, der dog lansomt forsvandt. 1406 blev den sidste til at køre enkelte ordinære persontog, og 1425 anvendes til at bugsere IC4-togsæt. 1406 er her klar til afgang fra København H.

DSB beholdt også et enkelt MK-lokomotiv til rangering i København, mens resten forsvandt over i Godsdivisionen, og senere kom til Railion da DSB Gods blev solgt til dette selskab. DSB MK 625 rangerer her liggevogne til eftersynshallen ved centralværkstedet i København.

MH var stadig i drift i starten af årtiet, og man betjente stadig enkelte små kunder som CP Kelko i Lille-Skensved, hvor MH 378 her rangerer.

Rangering blev dog efterhånden forbeholdt større steder, som her hvor MK 609 rangerer på godsbanegården i Fredericia.

Godstogene blev også mere og mere centreret på hovedstrækningerne. Her er to EA-lokomotiver på vej vestpå ved Kavslunde.

Toglokomotiverne overtog i en periode rangering, efterhånden som rangerlokomotiver og -traktorer forsvandt fra stationerne, som her hvor MZ 1416 ses på havnebanen i Holbæk med en enkelt godsvogn.

I slutningen af årtiet begyndte Railion, der blev til DB Schenker, så at bruge standardlokomotiver af Baureihe 185 i Danmark også. På maskindepotet i København holder der således på dette billede både MZ, MX (fra Lollandsbanen), EA og to nye 185'ere.

Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.

Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.