www.christianbruun.dk

Danmark i 10'erne

I begyndelsen af årtiet var navnet på det hedengangne statslige godsselskab blevet DB Schenker Rail Scandinavia A/S, efter at svenske Green Cargo indgik som minoritetsejer. Inden årtiet var forbi, var DB og Green Cargo dog gået fra hinanden igen. En EG med nye bomærker ses her på maskindepotet i København.

Efter introduktionen af tyske BR 185 stoppede brugen af EA i godstrafikken, og maskinerne blev, bortset fra 6 stk. som DSB havde beholdt, solgt til Bulgarien. Her trækker MZ 1459 afsted med EA 3019 og 3017 og en række bremsevogne på vej mod deres nye ejer DB Cargo Bulgaria.

EG-lokomotiverne blev derimod beholdt, og i løbet af årtiets første år fik de DB's kendte røde farve. Her er 3110 ankommet til Padbog mens den endnu havde den originale farve fra DSB Gods.

Også de tilbageværende MZ-lokomotiver af fjerde generation overlevede årtiet, nok primært fordi markedet for så kraftige diesellokomotiver er begrænset. Her hviler to maskiner ud i Padborg, inden næste opgave.

Til gengæld anskaffede andre godsoperatører "ny" trækkraft. CFL Cargo, indlejede eksempelvis T66K 714 til brug i sine godstog. Her ses maskinen mellem Farris og Sommersted med "Spånpladetoget" fra Herning til Padborg.

CFL Cargo fik også overført brugte lokomotiver fra moderselskabet i Luxembourg. Syv 1800-maskiner fandt vej til landet, men da de ikke er udrustet med ATC kan de kun bruges som 2.-maskine i godstog, eller som her ved sporarbejder og anlægskørsel. Her ses 1805 ved anlægsarbejdet til den nye Ringsted-bane.

Den nye forbindelse mellem København og Ringsted via Køge Nord må nok anses som årtiets vigtigste anlægsprojekt. Her ilægges transversaler ved Avedøre Havnevej.

Et andet væsentligt anlægsarbejde var ombygningen af Odderbanen og Grenåbanen til Letbane. Her er spor 0 og 1 på Aarhus H under ombygning til sporvej. I forgrunden ses i øvrigt de køreledningsmaster til fjernbanen, som symbolsk blev opsat allerede i 1997 for at lukke munden på Aarhus' borgmester, men aldrig kom i brug.

Det var nok de færreste der i 1997 havde troet af Grenåbanen og Odderbanen skulle blive de første baner til Aarhus, der blev elektrificeret, men sådan blev det altså. Letbanetoget ses her ved Rosenholm mellem Mørke og Hornslet på Grenåbanen.

På privatbanerne i øvrigt, var det stort set Lint-togsæt fra Alstom, der havde erstattet Y-togene som privatbanernes "standardtog" Her er et af Lokalbanens togsæt under indkørsel til Dronningmølle på Hornbækbanen.

Østbanens Y-tog stod stadig hensat rundt om ved årtiets start, men blev snart efter solgt. Nogle blev skrottet, mens enkelte eksemplarer blev solgt til fortsat brug i Peru. Her står hensatte Y-tog i Hårlev.

På Lemvigbanen kører Y-togene imidlertid fortsat. Her er "Storåen" under indkørsel til Rønland på sin vej mod Thyborøn.

På DSB-strækninger blev MR-togene udfaset i løbet af årtiet. Her er et dobbeltsæt under indkørsel til Herfølge på sin vej mod Næstved.

IC4-togene kom aldrig rigtig til at blive en succes, og krævede flere udskiftninger på chefgangene i DSB. De blev dog anvendt, især på Kalundborgbanen og i regionaltogene mellem Aarhus og Esbjerg, som her hvor MG 5876 afgår fra Esbjerg.

IC3 og IR4-togsættene blev derimod arbejdshestene i landsdelstrafikken. Her er et IR4-tog på vej vestpå ved Borup.

Det blev da således også IR4 der blev anvendt ved indvielsen af den nye bane mellem København og Ringsted. Indvielsestoget med Hendes Majestæt Dronningen ombord ses her ved Jersie Fjern på vej mod Køge Nord, hvor indvielsesceremonien fandt sted.

Bn-vognsmateriellet forsvandt også i dette årti, efter at have udgjort grundstammen i den sjællandske regionaltrafik i 4 årtier. Her ses en stamme ved Enghave på vej mod Københavns Hovedbanegård.

ME-lokomotiverne fortsatte imidlertid, blot kun med dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltrafik igennem hele årtiet. En del af dem fik rød maling, mens andre fortsatte med blå folie, der har en tendens til at skalle af, og få maskinerne til at se lidt "trætte ud". En godt slidt ME 1509 nærmer sig her Borup med et regionaltog.

DSB's seks tilbageværende EA-lokomotiver blev også brugt en del. Ret sent blev de ombygget til at kunne bruges med dobbeltdækkermateriellet, og de blev også malet røde efterhånden. EA 3022 gør her holdt i Borup med et regionaltog til Østerport.

EA-lokomotiverne var også i brug til nattoget til/fra Tyskland, indtil det blev indstillet i 2014 på grund af dårlig lønsomhed. EA 3010 ses her lige syd for Borup med nattoget til København.

Mod Sverige er der en intensiv trafik med Øresundstogene, mens SJ benytter X2000-tog mellem København og Stockholm, og i perioder også til/fra Göteborg. Et X2000-tog ses her mellem Kalvebod og Ørestad på ved til Sverige.

Hvor Øresundstogene kører lokaltrafik mellem Danmark og Sverige, er der ikke gennemgående lokaltog til/fra Tyskland. her må man stige om ved grænsen, og fortsætte med tysk tog fra Padborg.

Til gengæld er der gennemgående EuroCity-tog, der kun holder ved de større stationer. Da DSB manglede materiel, lejede man tyske BR 605-togsæt, men disse forsvandt i 2017, da de forfaldt for en hovedrevision som hverken DSB eller DB ville ofre. Et Eurocitytog er her på vej ind på stationen i Rødby Færge på vej til Hamburg.

Forbindelsen til Tyskland via Gedser forsvandt også i dette årti, da trafikken på Gedserbanen blev nedlagt. En afskedstur blev gennemført med MY 1159 og røde vogne, som da eksprestoget Neptun kørte. Toget forlader her stationen i Gedser.

Et halvt år senere så Gedser station sådan ud. Idag er hele sporterænet pillet op, og der er bygget færgeterminal (for biler) på området. Jernbanen ender idag som veteranbane på remiseområdet.

Også Rødby ligner en spøgelsesstation. Togene til færgen og de få regionaltog der vender i Rødby kunne nøjes med to spor, så resten af den imponerende banegård ligger øde og forladt, indtil den pilles op i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland.

Da trafikken til Rødby er meget begrænset, er de tre krydsningsstationer mellem Nykøbing F og Rødby også nedlagt, og hele strækningen er i dag ét langt blokafsnit. Et EuroCity-tog til Hamburg passerer her igennem Lolland Nord station.

Få dage før årtiet var gået ophørte overførslen af tog med Rødby-Puttgarten, og dermed også jernbanefærge-trafik i Danmark i det hele taget. Et IC3-tog holder her på vogndækket på færgen på vej til Puttgarten.

Alle EuroCity-tog kørte derefter via Padborg, som her hvor et BR 605-tog på vej til Århus ankommer til Padborg fra Tyskland.

En sommer fik vi lov at opleve tyske "Ludmilla"-lokomotiver i Danmark, da man lukkede banen mellem Lunderskov og Tinglev for at udbygge til dobbeltspor. Godstrafikken blev i stedet ledt via Niebüll-Tønder-Esbjerg med tyske lokomotiver. Her ses DB Cargo 232 241-0 med et godstog ved Gredstedbro.

Ombygningen varede flere år, og på et tidspunkt kunne togene godt passere, men kørestrømsanlægget var ude af drift. Det betød indsættelse af MZ-lokomotiver i godstogene. Her er det tyske NEG's MZ 1439, der er spændt foran et af TX Logistics godstog.

Også fra Sverige blev der hentet gamle MZ-lokomotiver. her er det MZ 1425 tilhørende Svensk Tågkraft i Nässjö, der er spændt foran et af DB Cargos godstog.

Hector Rail benyttede lejligheden til en lidt utraditionel test af et Bombardier Traxx diesellokomotiv (litra 245). Af hensyn til ATC spændte man et af sine egne elektriske 241-lokomotiver foran, og det fungerede så som "styrevogn" for diesellokomotivet bag, der her ses ankomme til Padborg med et godstog nordfra.

I det hele taget synes der at brede sig en praksis, hvor sporarbejder betyder lukning af baner i perioder. Begrebet "Togbus" er derfor noget alle kender til. Her er det omstigning i Ribe mellem Arrivas tog og den indlejede bus for den videre færd sydpå.

Sydbanen har været hårdt ramt af mange forberedelser til den kommende faste forbindelse til Tyskland, og den trafikstigning det vil medføre, og i flere perioder har togene mellem København og Nykøbing været omledt via "Lille Syd". Her ses ME 1529 på vej til Nykøbing F ved den tidligere Bråby station mellem Haslev og Holme-Olstrup.

Den længste trafikafbrydelse var imidlertid nok da Grenåbanen blev ombygget til Letbane. Her var der ingen tog fra september 2016 til april 2019.
Et MQ-sæt udveklser her passagerer på Aarhus H inden turen til Grenå.

Signalprogrammets udrulning af ERTMS var en anden af årtiets skandaler. Forsinkelser og fordyrelser var et gennemgående tema, og var nok infrastrukturens modsvar på IC4-toget.
MG 5817 passerer her de gamle TU-signaler, der endnu står i Horsens.

Hvordan veterantog skal køre på strækninger efter ibrugtagning af ERTMS var der endnu ikke svar på da årtiet gik på hæld, men endnu kunne man opleve veterantog på hovedstrækninger, som her hvor S 736 forlader Østerport på vej mod Helsingør. Dette var iøvrigt afskedstur med dette lokomotiv, inden det overgik til udstillingsbrug på Jernbanemuseet.

Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.

Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.