Kroatien



Kroatien er et meget bjergrigt land, hvor de ex-jugoslaviske GM-lokomotiver gør god fyldest. Her er 2062 120 på vej fra Split til Unešić med et af dagens lokaltog










Split er en af de vigtige destinationer, og der kører Intercitytog med moderne togsætsmateriel hertil fra Zagreb. I 
Unešić krydses med et just ankommet lokaltog fra Split.








De kroatiske baner har i stort tal købt brugte svenske Y1-motorvogne, der er at se i sidebanetrafikken overalt i landet, som her i Perković, hvor 7122 015 er klar til at køre til Šibenik, mens 2062 026 holder klar med et lidt større tog til Split.




 


De tidligere Y1'ere, som altså nu hedder 7122, er særdeles velegnede til de mindste sidebaner med dårligt spor. Her er 7122 016 nået frem til Mursko Središće med et af dagens to daglige tog hertil.
Mursko Središće er grænsestation til Slovenien, men kun lejlighedsvise godstog fortsætter over grænsen til et par industrier på den anden side.




Kroaterne har valgt at male 7122'erne op i de originale svenske farver, men ofte har vognene været i trafik i noget tid med de farver de nu havde, da de kom til Kroatien. 7122 021 ses således her i Varaždin med reklamer for Orsa kommune.







Jernbanen er en vigtig del af den kroatiske infrastruktur, og jernbaneknudepunkter findes mange steder. Varaždin er ét af dem, og som det ses her anvendes mange materieltyper i togene.








Knudepunkter betyder også et leben når togene mødes og udveksler passagerer, som her på stationen i Varaždin.










Kroatien har også mange internationale forbindelser. Her gør et tog fra Budapest til Zagreb ophold i Varaždin.









På grund af grænsedragningen ved op-
splitningen af Jugoslavien har Kroatien flere steder isolerede banestrækninger i sammenhæng med andre landes bane-
net. Fra Ploče ved Adriaterhavs-kysten er der eksempelvis godt 30 km bane, der fortsætter gennem Bosnien-Herzegovina til Sarajevo. Kroatiske 1141 105 er her klar til afgang fra Ploče med en stamme Bosniske vogne til Sarajevo.




Kroatien har, i lighed med mange andre lande på Balkan, et stort antal el-lokomotiver baseret på ASEA's svenske Rb-konstruktion. Her er det 1141 385 der står klar med et lokaltog på banegården i Zagreb.







En mere lokal udgave er litra 1142, der har tydelige lighedstræk med 1141. Her er det 1142 013, der er ankommet til Zagreb med et stort eksprestog.








 
Landets topografi og mange års socialistisk styre betyder at vejnettet først i de senere år har opnået rimelige standarder, og godstrafik på jernbane er derfor mere reglen end undtagelsen. En 2062'er med et kort godstog kæmper her med stigningerne lige nord for Split.






Kroatien er det land der fik den største variation af GM-lokomotiverne ved opsplitningen af Jugoslavien, da mange af disse var placeret i Zagreb. Her er 2062 010 ankommet til Varaždin med et godstog, mens 2044 001 venter på næste opgave







De største GM-lokomotiver i Jugoslavien var 663-maskinerne, der hos de kroatiske baner hedder 2063. Typen har en turboladet 16-cylindret motor på 3300 HK. Her ankommer 2063 007 til Čakovec med et godstog maskinen har hentet ved den ungarnske grænse.






Samme lokomotiv ses her passerer den lille station i Ludbreg i den sidste aftensol med et andet tungt godstog til Koprivnica.
 









De store landskaber giver en helt særlig modelbanestemning. Her er 2062 120 på vej mod Split med et kort persontog.










Mange GM-lokomotiver er dog udrangeret som følge af motorvognstogs, og ikke mindst de svenske Y1-vognes, fremmarch. Disse vogne har overtaget rigtig mange små lokaltog med lokomotiv og én eller to personvogne. Her er 7122 012 ved Vratišinec på vej mod 
Čakovec.





Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.



Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.
 

© 2009 www.christianbruun.dk