Montenegro



Montenegro er et land der i høj grad præges af sine bjerglandskaber, og selvom landets jernbanet kun er ca. 250 km langt, er der 120 broer og 58 km af nettet ligger i tunnel. Her er nattoget fra havnebyen Bar til Beograd fanget på en af de mange broer kort før Sutomore.







Lige syd for hovedstaden Podgorica findes et af de flade stykker. Et nattog fra Beograd til Bar er her fanget kort efter afgangen fra Podgorica. Den serbiske liggevogn er stadig mærket med de jugoslaviske baners logo.








Nattogsforbindelsen mellem Bar og Beograd er væsentlig for både Montenegro og Serbien, da Bar er den væsentligste havneforbindelse for Serbien, mens Beograd er forbindelsen for Montenegro til resten af Europa. Her afventer nattoget til Beograd et ankommende lokaltog i Bar.







Lokaltogene køres i stort omfang af 412-togsæt, der er bygget hos RVR i Riga. Denne togtype er anvendt i store dele af Østeuropa, og kendt for sin høje driftssikkerhed. To togsæt krydser her i Zeta, hvor stationsbestyreren er på vej ud med dokumenter til lokomotivførerne.







Montenegro har også haft 11 knapt så vellykkede russiskbyggede dieselhydrauliske lokomotiver af litra 744. På trods af, at de er de nyeste lokomotiver i Montenegro, er de alle ude af drift idag. 744 009 ses her i Podgorica, hvor den venter på næste rangeropgave kort efter landet blev selvstændigt i 2006.






Langt mere succesfulde er GM-lokomotiverne. Litra 644 er bygget på licens hos Macosa i Spanien til brug i Slovenien, men 4 lokomotiver er siden solgt til Montenegro, hvor de 3 nu tilhører godsselskabet Montecargo, mens den sidste tilhører persontogsdivisionen.644 013 holder her pause mellem opgaverne i Nikšić.






De rumænsk-byggede ellokomotiver af litra 461 er også særdeles robuste. Her er en af Montecargos maskiner netop ankommet til
Nikšić med et langt godstog.











461-lokomotiverne anvendes i alle togtyper. Her nærmer 461 041 sig Golubovci med et lokaltog fra Bar til Bijelo Polje.










Samme maskine gør her ophold i Podgorica med et andet persontog i modsatte retning, mens det moderne spanskbyggede togsæt af litra 6111 holder klar til at køre en tur til
Nikšić.









Persontrafikken mellem Podgorica og 
Nikšić blev nedlagt i 1962, og banen forfaldt mens kun godstrafikken bestod. Efter Montenegros løsrivelse fra Serbien er der imidlertid blevet investeret i både banen og i nye togsæt, og i 2012 genoptoges persontrafikken. Et tog fra Nikšić til Podgorica gør her ophold i Spuž.






Det er dog på hovedstrækningen mellem Podgorica og Bar at trafikken er mest intensiv. Et nattog fra Beograd krydser her et lokaltog til Podgorica i Virpazar.









Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.



Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.
 

© 2017 www.christianbruun.dk