Luxembourg



På trods af sin lille størrelse, er der en intensiv togtrafik i Luxembourg med både internationale og lokale tog. Her står en tysk 181'er klar med et IC-tog til Tyskland, mens et lokaltog bestående af et 2000-togsæt ankommer til Luxembourg station.







Togsættene af type 2000 er bygget af De Dietrich og er identiske med den franske type Z11500. Nummer 2010 afventer her afgang fra stationen i Luxembourg.









De Luxembourgske baner har fået nyere togsæt, litra 2200, fra Alstom af typen Coradia Duplex. Også disse tog har franske aner, idet typen hos SNCF hedder Z24500.








Her er der samtidig indkørsel for et type 2000 og et type 2200 lokaltog i Bettembourg.
 









Og i modsat retning passerer et tog bestående af franske Z24500-togsæt igennem Bettembourg station på vej mod Frankrig.









Der anvendes tyske 628-togsæt i lokaltrafikken mellem Luxembourg og Trier. Her gør 628 463 ophold i Wasserbillig, der er grænsestation mod Tyskland.









Til den lidt mere regionale trafik har CFL anskaffet dobbeltdækkervogne af tysk standardmodel, og el-lokomotiver af litra 185, der dog i Luxembourg hedder type 4000. Her ankommer et dobbeltdækkertog til Ettelbruck.







Den internationale trafik er som nævnt intensiv, og køres med meget varieret materiel. En del af IC-togene til Tyskland køres stadig med de gamle 181'ere, som her, hvor et tog står klar på stationen i Luxembourg. Destinationsskiltet gælder for et andet tog, der holder umiddelbart foran det tyske tog.





Luxembourg er naturligvis også på TGV-nettet. Et ældre TGV-tog står her klar til afgang på stationen i Luxembourg.










Der køres også lokomotivtrukne tog med fransk trækkraft. Her er det et eksprestog fra Basel til Bruxelles, der ankommer til Luxembourg bag en fransk BB15000.









Den franske maskine spændes af, og i den anden ende tilkobles en belgisk type 20 og to lokale vogne, hvorefter toget er klar til at fortsætte mod Bruxelles.









Internationale tog kan også køres med luxembourgske maskiner. Her ankommer en type 3000 til Ettelbruck med et tog fra Bruxelles til Luxembourg.









Til rangerarbejdet på Luxembourg station anvendes toglokomotiverne typisk, men en lokal rangermaskine kan også ses. Her er det en af CFL Cargos type 1100, der anvendes.








DB 181 201-5 suser igennem Munsbach med et IC-tog fra Tyskland.










Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.



Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.
 

© 2013 www.christianbruun.dk